Sign in or Create your own Travel blog
Select Location: 

View Entire Trip

Share |
    

[x]

Give a Gift of Full membership to this member!

Wednesday 15 Nov
Leon, Nicaragua

Byen Leon, Vulkanen telica, aktiv magma, giftige gasser, lyn og torden og regnvejr.

Byen Leon, Vulkanen telica, aktiv magma, giftige gasser, lyn og torden og regnvejr.

Vi er nu  kommet til byen Leon. Mens vi stod på taget af katedralen kunne vi se hvordan byen er omkranset af vulkaner. Fra 4 af dem så vi røg stige op. Vi spurgte en lokal om det ikke var skræmmende at bo i byen, men han mente, at var det meningen der skulle ske noget som man ikke overlevede, kunne det ligeså godt være et myggestik. Vi kunne kigge over på den vulkan vi  havde valgt skulle være dagens udflugts mål, vulkanen Telica. Den er aktiv, dvs. der nede i krateret ses magma og det ryger op fra det 700 meter brede krater i en højde af 1100 meter. Den har sidst været i udbrud maj 2016. Ved at søge lidt rundt blandt tur operatører valgte vi Tierra tours. Vi var 5 + guide og chauffør i en 4x4 Toyota landcruicer, hvilket vakte goder minder fra Australien. Efter små 2 timers kørsel ad primært hulvej, der helt klart fordrede 4x4, nåede vi trægrænsen her fra skulle vi hike de resterende ca 1 time gennem gold lava landskab, før vi nåede kraterkanten. Vi startede ud i solskin, men der var også en del skyer vi skulle igennem og tæt på krateret røggasser fra krateret. I dagslys kunne vi ikke se noget nede i krateret, så vi fortsatte til et fjernere liggende udkigspunkt, hvor vi skulle se solnedgangen over Stillehavet. Det lykkedes med solnedgangen, fantastisk flot at kikke udover landskabet med de mange andre vulkaner. Efter solen var gået ned    gik vi tilbage til kraterkanten. Her var der ingen afskærmning, vi lå bogstavelig talt på maven og kikkede ned i krateret, og nu i mørket kunne vi se den røde magma der lyste op i mørket, vinden havde lagt sig lidt så vi slap for at få røggasserne i hovedet.

På hele turen havde det lynet og tordnet langt væk, hvor man også kunne se det regnede, men nu kom det tættere på. Guiden kunne nok fornemme hvad der var på vej, for han bad os skynde os lidt med at starte nedturen til bilen. Ca 1/3 nede startede regnen og tordenvejret tog til. I løbet af ingen tid var vi total gennemblødte. Tordenvejret kom tættere og tættere på. Himlen var total oplyst og det begyndte at blive lidt skræmmende, da vi befandt os på en bjergside, hvor vi var det absolute højeste punkt. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så bange, jeg var rædselsslagen for at nogen af os skulle blive ramt af lyn. Da det var allerværst, slog et lyn ned tæt på os. Jeg ved ikke om det var pga. lynet og og braget der kom samtidigt som skræmte mig eller om det var lynet der var årsagen, resultatet var ihverfald at benene knækkede sammen under mig og jeg faldt. Jeg ville normalt aldrig nogensinde bevæge mig ud i sådan et vejr, det er imod alt hvad jeg har lært, men her var der ikke noget valg. Heldigvis skete der ikke noget. Efter ca 3 kvarter i dette vejr nåede vi endelig bilen og kunne krybe i sikkerhed. Vel hjemme i Leon var det dejligt at få tørt tøj på igen. Så må vi se om vandrestøvlerne bliver tørre igen og Iphone`en kommer til live igen. Lige nu er den død. 

Men vi lever og er en oplevelse rigere.

Iphonen er nu lagt i en pose med ris, heldigvis er ris let at få fat på og noget af det billigste. Jeg tør slet ikke tænke tanken hvis jeg ikke får liv i den, men så må jeg lige huske på det bare er en ting. Det er svært at få tørret støvlerne, fordi vi har boet et sted med meget skygge og fugt, lige nu lugter de fælt.

Inden vi forlod Leon den 14/11 fik vi gået free City walk. Det vi fik fortalt her om dagliglivet , kombineret med det som en amerikansk kvinde, der har boet i landet i 28 år, fortalte på bussen Idag, gør at vi begynder at få en fornemmelse for livet i Nicaragua. Det er jo ikke mere end nogle og tyve år siden landet blev nogenlunde stabilt og man kunne begynde at opbygge landet. Man er meget bevidst om at uddannelse er vejen frem. Når børnene er 3 år gamle starter de i præskole. Uddannelse er gratis frem til og med universitetet. Men det er svært for de uddannede at få job, de arbejder så som voluntører, f.eks. ved at flytte ind hos en familie i 1/2 år for at lære de ældre voksne, der ikke kan læse og skrive denne disciplin. Hospitaler er gratis. Men der findes også både privat skoler og hospitaler som de, der har råd kan benytte. En typisk lærerløn ligger på ca 200 $ til en start. 1 l benzin koster 1 $. Danske lønninger er vel ca 20-25 gange så høje, men prisen på benzin ikke engang det dobbelte. For os danskere er det billigt at bo og leve i Nicaragua. Vi bruger ca.200-250 kr pr nat, men kun fordi vi er senior backpackere. Man kan sagtens finde hostel med fælles soverum til 30 kr. Hvis vi vælger at spise som de lokale kan vi klare morgenmaden for ca 20 kr og aftensmaden for 35 kr incl drikkevarer og for os begge. 

Idag forlod vi så Leon for at køre sydpå igen, til øen Omepete der ligger i Nicaragua søen. Og her sidder vi så nu med en god følelse og med den dejlige nyhed at Danmark er kvalificeret til WM i fodbold næste år i Rusland. Hvidvin til mig og rom til Karl.

0 Comments for this Travel blog entry

Travelling Danes i Mellem Amerika

Travel blog by vinther

 


Fra den 3/10 - 16/12 2017rejser vi rundt i Panama, Columbia, Costa Rica, Nicaragua og Honduras.

visitors: 3,564

Currently in:

Leon, Nicaragua

Buy this Blog on CD!  More...


Makes a great gift for anytime!

Photo Album

  • Total...

    Leon

    Nicaragua

    Total afslapning
  • Røg fra...

    Leon

    Nicaragua

    Røg fra vulkanen Telica
  • Taget af...

    Leon

    Nicaragua

    Taget af catedralen i Leon